Yoga i den vestlige verden

Den mest kendte yogaform i den vestlige verden er Hatha-yogaen. Den er udsprunget af den klassiske Raja-yoga.

Hatha betyder ”styrke” på sanskrit (som er det universelle yogasprog), og her fokuseres især på yogaens fysiske øvelser (asanas) og åndedrætsøvelser (pranayama). Ud af Hatha-yogaen er der så igen udviklet mange andre forskellige retninger og typer af yoga. 

Yoga er forholdsvist nyt i den vestlige verden – det var først i 1950´erne, den sådan rigtigt begyndte at få rodfæste i Europa. Og i de første mange år var yoga ikke for alle, men noget lidt mystisk noget, formentlig koblet til at det for mange også var meget spirituelt. Men efterhånden som de mange forskellige yogaformer med fokus på det fysiske er vokset frem, er yoga blevet mere og mere hvermandseje. 

Åndedrættet som noget af det særlige ved yoga

En af grundene til, at yoga er blevet så stort i vesten, er formentlig, at det passer godt ind i en kultur, hvor vi gerne vil være veltrænede og være tilfredse med, hvordan vi ser ud.

Men dét som er specielt med yoga, og som man ikke rigtigt får i andre fysiske sportsgrene, er den meditative og evt. spirituelle del; den del der også har fokus på vejrtrækning og åndedræt (pranayama).

Derudover tiltaler yogaens filosofi mange mennesker i dag. Den handler om, hvordan man lever sit liv, hvad meningen er, og hvordan man kan håndterer livet på godt og ondt. Formentlig er det i dag ekstra tiltalende, fordi vi kommer længere og længere væk fra religion og dét at tro på noget.

Om at få yogaen ned på jorden

I dag handler yogaen ikke så meget om at befri sig fra det materielle og få sjælen forenet med universet.

Men så alligevel lidt: Yogaen er blevet så populær, fordi vi lever i en verden fuld af stress og alt for mange indtryk. Tingene går simpelthen for stærkt ift. den urgamle hjerne og det urgamle nervesystem, som vi stadig er i besiddelse af. Den menneskelige hjerne har ikke forandret sig særlig meget de sidste mange tusinde år.

Men det har de miljøer, vores hjerner er i. Vores hjerner og nervesystemer er generelt gode til at tilpasse sig de miljøer, vi havner i. Men der er grænser. Og de grænser overtræder vi oftere og oftere, fordi vi vil mere og mere, og fordi vi bombarderes af impulser og indtryk. 

Jeg kan godt lide ideen om, at yoga er så mange forskellige ting i forening. Og at man kan vælge de grene, man er interesseret i. Jeg har ikke ambitioner om forening med universet. For mig handler yoga især om de første fire grene (moralske og etiske leveregler samt fysiske yogapositioner og åndedrætsøvelser). 

Det etiske og moralske blev en tand ekstra vigtig i forbindelse med, at jeg blev syg. Det står klart for mig, at hvis jeg skal have det godt, fysisk, psykisk og relationelt, er jeg nødt til også at have styr på, hvad der etisk og moralsk er vigtigt for mig og mine nære og kære. Altså noget med, hvad der er vigtige værdier i livet. Noget af det, jeg har fundet ud af, er at jeg har haft for travlt – og at hele samfundet har travlt. Jeg mener, mange af os i dag lever et liv, som slet ikke er i overensstemmelse med, hvad vore kroppe, sjæle og hjerner er skabt til. 

Interesseret i yoga, psykologiske og eksistentielle temaer?

Abonnér på mit nyhedsbrev, og få tilsendt mine nyeste indlæg hver anden mandag.

Tilmeld nyhedsbrev!