Unge og stress, pres og krav

Der er mange og høje krav til teenagere og unge mennesker i dag. Både fra omgivelserne og fra de unge selv.

Stress og pres er godt på vej til at blive en normaltilstand for dagens unge!

Som ung i dag skal man være dygtig, man skal se godt ud, man skal være sund og social og ambitiøs – og oveni det skal man kunne håndtere at være en del af et samfund, hvor alt bare går hurtigere og hurtigere.

Derfor er der så mange unge mennesker, der snubler i krav og forventninger og går rundt og er præget af stress; og endda tror, at det er en normaltilstand, fordi de spejler sig i travlhed både hos jævnaldrende, forældre, skolesystem og arbejdsmarked. 

E-terapi ligger lige til højrebenet for dagens unge

Psykolog på nettet (video- og chatsamtaler) kan være en glimrende mulighed for dig, som er ung og er vant til at færdes i et onlineunivers. Hos mig kan du ”få luft” og hjælp til at nuancere din situation, og alt efter behov, vil yoga og bevidst nærvær ofte være fordelagtigt, fordi der også her tit er tale om kroppe og nervesystemer på overarbejde. 

Er du ung under 18 år, skal jeg have dine forældres samtykke, før du indleder et forløb hos mig.

Interesseret i yoga, psykologiske og eksistentielle temaer?

Abonnér på mit nyhedsbrev, og få tilsendt mine nyeste indlæg hver anden mandag.

Tilmeld nyhedsbrev!