Den lidt længere historie om mig

I efteråret 2016 fik jeg konstateret MS (sclerose). I dette afsnit fortæller jeg, hvad der gik forud for diagnosen, og hvordan den har præget mig og været medvirkende til, at jeg på godt og ondt har måtte træffe nogle afgørende valg i livet.

Når stress bliver ”normalt”

Forud for diagnosen var nogle år, hvor jeg var meget stresset. Jeg bekymrede mig ikke så meget over det, fordi jeg trivedes med travlhed, trivedes med mit arbejde og mit liv i det hele taget. Set i bakspejlet forstår jeg nu, at jeg simpelthen havde vænnet mig for meget til at være stresset. Det var blevet en normaltilstand for mig.

Der var ikke nogen, der advarede mig. Jeg så nemlig ikke stresset ud udadtil. Og så var jeg sådan én, der prioriterede tid med familien, så jeg arbejdede ikke over. Stressen handlede om at ville præstere og gøre det godt over hele linien; og nok aldrig rigtigt føle, at jeg levede op til mine egne forventninger. Og så handlede det naturligvis også om en disponering for MS. 

Stress, angst, udbrændthed og MS oveni

Men sommeren 2016 blev det for meget. Jeg havde efterhånden en masse symptomer på stress og også andre mere fysiske symptomer som et ben, der føltes tungt samt dårlig balance. Da jeg en dag næsten ikke kunne gå, blev jeg sygemeldt med udbrændthed. 

Kort forinden havde jeg selv insisteret på at blive udredt for MS. To læger tilså mig og troede ikke på, at jeg havde MS, fordi jeg klarede deres neurologiske tests for godt. Men de gik med til at sende mig til en MR-scanning (magnetrøntgen af hjernen). 

Når verden ramler

Herefter gik det hurtigt. Det var meget tydeligt, at jeg havde MS. Min verden ramlede egentlig inden diagnosen, fordi jeg mistænkte det så stærkt. Men da jeg fik diagnosen ramlede den fuldstændigt. Billedet af min fremtid blev et billede af mig i kørestol og som førtidspensionist. 

Jeg var sygemeldt i syv måneder, ikke så meget pga. min MS, men fordi jeg var udbrændt og havde angst og fik voldsomme panikanfald. Alt sammen en reaktion på, at der var blevet vendt op og ned på mit liv, og at fremtiden lige pludselig var uklar og skræmmende. 

Yogaen og de gode historier

Som person er jeg stædig. Det har sine fordele og ulemper. Men dét der billede af kørestolen ville jeg ikke være med til. Jeg brugte min sygemeldingsperiode på at læse alt, jeg kunne komme i nærheden af om MS. Men kun de positive historier. Historier om mennesker, der har helet sig selv eller stoppet sygdommen. Og historier, der går imod den gængse opfattelse, at MS er en sygdom, hvor man bare bliver dårligere og dårligere. 

Jeg begyndte at gå til yoga, og det blev min redning. Jeg har været sådan én, der har dyrket yoga i perioder. Jeg var lidt fascineret af de der billeder med smukke mennesker, der kunne stå i alle mulige og umulige positioner. Men jeg synes, det var kedeligt. Jeg havde ikke tålmodighed til det. Jeg ville hellere løbe nogle ture og virkelig få pulsen op, og så var det i øvrigt hurtigt overstået, så jeg kunne nå alt det andet, jeg også gerne ville nå i livet. Det var også noget med, at jeg fik dårlig samvittighed over at bruge for meget tid bare på mig

Men nu var situationen en anden. Jeg var sønderstresset, og min krop var ved at falde fra hinanden. Jeg kunne ikke løbe; kunne ikke skynde mig – kunne næsten ikke en gang gå. Og var sygemeldt og havde oceaner af tid, når min mand var på arbejde, og mine børn i børnehave og skole. Så jeg kunne lige så godt blive i det der langsomme yoga. Noget skulle jeg jo lave. 

Yogaens effekt og en begyndende undren

Og faktisk fandt jeg hurtigt ud af, at yogaen og dens fokus på åndedrættet fik mig til at falde til ro og fik mit nervesystem lidt mere i balance. Jeg mærkede, at jeg begyndte at få færre panikanfald, mindre angst og følte mig mindre udmattet. Jeg fik det også bedre fysisk; bedre balance og endda lidt bedre gangfunktion. Jeg begyndte også at få håbet tilbage – yogaen gjorde mig stærkere og mere kropsbevidst og gav mig fornemmelsen af, at jeg selv havde noget at skulle have sagt over for den elendige sygdom, der havde ramt mig. 

Det var naturligvis ikke yogaen alene, der gjorde underværker. Også at jeg var sygemeldt og havde muligheden for at komme helt ned i gear. 

Det var også i denne periode, jeg begyndte at undre mig over, hvorfor det ikke er mere almindeligt med kombinationen af yoga og samtale, når man er stresset, angst og/eller udmattet.

Jeg er ikke den første psykolog, der kombinerer samtale og yoga, men der er langt imellem dem, der gør. Det er synd, for yoga styrker og forener sind og krop, og samtalen kan skabe sammenhæng mellem krop, sind og hoved. 

Jeg har lagt mærke til, at nogle af mine yogalærere ofte ender i en slags hjælpeposition, hvor deltagerne inden og efter sessionen har behov for at fortælle om deres udfordringer. Jeg tror, det hænger sammen med, at yogaen åbner op for følelser, som man måske ikke var opmærksom på, inden kroppen – i yogaen – begyndte at tale om det. 

Når samtale skaber stress, og yoga skaber ro

Det begyndte at gå op for mig, at jeg i mange år havde mødt en masse mennesker med stress, angst og udbrændthed, som i første omgang ville have haft bedre af at blive mødt af yoga end af samtaler. Jeg har oplevet, at et fokus kun på samtale nærmest kan gøre situationen værre, fordi man simpelthen er for stresset til at reflektere over sin situation. Samtalen åbner op for en masse tanker og følelser, som er svære at håndtere og få orden på, hvis man i forvejen er stresset, angst, deprimeret, udbrændt osv. 

Jeg oplevede selv, at yogaen i den der akutte fase, hvor jeg virkelig var dårlig, hjalp mig mere end psykologsamtalerne, som jeg også modtog. Det var rart nok at få snakket, men nogle gange satte det for meget ubehag og stress igang, fordi mit nervesystem var for overbelastet. 

Jeg var så optaget af yogaens effekt på mit velbefindende, at jeg bestemte mig for at dykke dybere ned i yogaens verden. Derfor har jeg nu taget to kortere instruktøruddannelser i yoga (Global Yoga og Virya-yoga i psykologisk behandling) og underviser små hold af venner og bekendte. 

Dyrekøbte erfaringer og en stor beslutning

Da jeg efter min sygemelding kom tilbage til min arbejdsplads, startede jeg langsomt op, og gik ikke højere op end halv tid. Jeg ville have mulighed for at fortsætte med at fordybe mig i yoga. Desuden skal jeg resten af livet bruge en masse tid på anden fysisk træning for at holde kroppen kørende og forhåbentligt udvikle nye forbindelser i hjernen, som kan kompensere for de områder, der er skadet af MS´en. 

I løbet af det næste halve til hele år på min arbejdsplads lærte jeg meget. Jeg lærte, at jeg stadig let blev stresset, at jeg faldt tilbage i gamle mønstre med gerne at ville præstere og levere det samme som mine kolleger. Også selvom alle på min arbejdsplads havde fuld forståelse for min situation. 

Jeg fortsatte med yogaen, og den fik mig til at falde til ro, når jeg var stresset. Men når jeg så kom ind på min arbejdsplads, blev jeg stresset igen.

Det gik op for mig, at det som stressede mig, var at være tilbage dér, hvor jeg i sin tid gik ned med stress. 

Min krop og mit nervesystem genkendte stressen, faldt tilbage i gamle mønstre og blev overbelastet igen. Det var snak på gangene, synsindtryk, store møder med mange mennesker, bevidstheden om at kollegerne havde meget at lave, følelsen af ikke at kunne bidrage nok osv., som skabte stress. 

Jeg oplevede, at jo mere stresset, jeg følte mig, jo dårligere blev jeg fysisk. Når jeg havde fri eller var nødt til at tage et par sygedage og var hjemme i nogle dage, mærkede jeg, at stressen blev mindre, og jeg begyndte endda at gå bedre. 

Det var vigtige, men dyrekøbte erfaringer – og det var ikke svært at tage beslutningen om at blive selvstændig. Jeg var glad for mit arbejde, men hvis prisen er udbrændthed og kørestol, er jeg ikke villig til at betale den.

Som onlinepsykolog kan jeg arbejde hjemmefra, bestemme over min egen tid, minimere indtryk og store møder – og alligevel lave det, jeg elsker: samtale og nærvær med mennesker.

Interesseret i yoga, psykologiske og eksistentielle temaer?

Abonnér på mit nyhedsbrev, og få tilsendt mine nyeste indlæg hver anden mandag.

Tilmeld nyhedsbrev!