Mandagscitatet: Om at acceptére og handle derefter

Acceptér dét som er. Handl derefter. Uanset hvad nuet indeholder, så acceptér det, som om du havde valgt det. Arbejd altid med det, ikke imod det. (Eckhart Tolle)

Dette citat er mit liv i en nøddeskal. Og hold da kæft, hvor er det svært. Jeg lykkes kun med det i korte stunder. Men der er ingen, der har lovet, at livet skal være let. Og det skal jeg love for, at det ikke er. Til gengæld er det fantastisk og meningsfuldt. 

Accept, udfordring og ønske om forandring

Citatet rammer mig lige dér, hvor jeg er allermest udfordret. Jeg har en kronisk sygdom, og jeg har svært ved at acceptere den!

Jeg vil udfordre den. Jeg vil blive bedre. Jeg har en drøm om at blive helbredt. Derfor er det en udfordrende balance både at acceptere sygdommen OG forsøge at forandre situationen.

Noget lignende er ofte på spil hos mine klienter. En del kommer til mig med ønsket om at forandre noget. Det kan handle om fysisk lidelse, om psykisk lidelse – eller ”bare” svære livsomstændigheder.

For det meste er vejen dertil også at acceptere, at det er svært, og at det handler om balance. Fordi dét man gerne vil forandre også har fordele eller karaktertræk, som gør os til lige præcis dem, vi er. Ikke kun på ondt, men også på godt.

Et eksempel er en af mine klienter, som ikke synes, hun lykkes særligt godt med at stå ved sig selv. At andre mennesker er klogere og smartere end hende. At de får ret, og at hun står tilbage med håret i postkassen. Dén dag hun får øje på værdierne i dét, hun bidrager med, både til sig selv og til andre, er måske den dag, hun accepterer men også begynder at kunne handle på det. 

Om livsværdier

Fordi værdierne handler om, at det er vigtigt for hende at være der for andre, og bagsiden af den medalje er, at hun let kommer til at glemme sig selv.

Dén dag hun får øje på værdierne i dét, hun bidrager med, både til sig selv og til andre, er måske den dag, hun accepterer men også begynder at kunne handle på det.

Men når hun begynder at acceptere sig selv – og endda værdsætte den side af sig selv, så kan hun også bedre begynde at handle på det. At lægge mærke til, hvornår hun glemmer sig selv på bekostning af at gøre andre mennesker glade.

Men måske skal hun kæmpe lidt med den balance hver eneste dag resten af sit liv. Og måske er det ok. Fordi de værdier, hun bærer på, og som får hende til at være et menneske, som andre synes om og er trygge ved, er så vigtige, at hun er nødt til at kæmpe lidt med ikke at glemme sig selv. Der er jo en grund til, at hun er så vellidt. Og det vil hun faktisk ikke være foruden. 

Værdier, mening og lærdom

Så når Eckhart Tolle foreslår, at vi arbejder med det som er, og ikke mod det, så handler det altså om også at finde værdierne, meningen og lærdommen i dét, som er.

Når jeg arbejder med dét, som er, så finder jeg en del lærdom i, hvorfor jeg er blevet kronisk syg. Det er en historie for sig, men den handler om, at jeg lærte på den hårde måde, at jeg ikke lyttede til min krop.

Fordi dét man gerne vil forandre også har fordele eller karaktertræk, som gør os til lige præcis dem, vi er. Ikke kun på ondt, men også på godt. 

Værdierne, som er blevet tydeligere for mig, i kraft af min sygdom, handler om, at jeg ikke har det godt med at være en person, der har travlt og ikke er til stede i dét, jeg gør. I mit arbejde handler det fx om, at jeg ikke vil have mere end to klienter på en dag. I dag havde jeg en klient, som værdsatte det. Hun sagde, at de psykologer, hun tidligere havde gået hos, havde virket meget stressede, og hun havde følt sig som et nummer i rækken. Nogle gange kunne de ikke huske, hvad de havde snakket om gangen før.

Jeg gik på kompromis med mine værdier, når jeg, træt og slidt af samtaler, mødte dagens sidste klient uden at have forberedt mig, fordi jeg ikke havde nået det.

Det var dét, jeg mærkede på min tidligere arbejdeplads. Jeg gik på kompromis med mine værdier, når jeg, træt og slidt af samtaler, mødte dagens sidste klient uden at have forberedt mig, fordi jeg ikke havde nået det. 

Kan for stor afstand til værdier udløse sygdom?

Jeg tror endda, at det var med til at gøre mig syg. At den der følelse af ikke at kunne leve op til mine egne værdier, satte sig i krop og nervesystem og var med til at udløse sclerosen. Det er der overhovedet ikke videnskabelig evidens for at hævde, og jeg var sikkert blevet syg før eller siden pga. den genetiske disposition.

Det er en historie for sig, men den handler om, at jeg lærte på den hårde måde, at jeg ikke lyttede til min krop.

Men for mig giver det mening at forstå sygdommens opståen sådan. Og således er jeg blevet klogere på både værdier, mening og lærdom ift. min situation! Så med det in mente øver jeg mig dagligt i at acceptere og arbejde MED og ikke MOD de begrænsninger, jeg har i dette nu!

Interesseret i yoga, psykologiske og eksistentielle temaer?

Abonnér på mit nyhedsbrev, og få tilsendt mine nyeste indlæg hver måned.

Tilmeld nyhedsbrev